Velfærdsstatens normative grundlag

Artiklen udvikler den danske velfærdsstats egenart baseret på en afkobling på det individuelle niveau af det finansielle grundlag og retten til ydelser i modsætning til andre velfærdsstaters anvendelse af mere eller mindre ækvivalent reciprocitet. Formålet er at give et bud på et muligt normativt gr...

ver descrição completa

Na minha lista:  
Detalhes bibliográficos
Publicado no:Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Autor principal: Petersen, Jørn Henrik 1944- (Author)
Tipo de documento: Recurso Electrónico Artigo
Idioma:Dinamarquês
Verificar disponibilidade: HBZ Gateway
Journals Online & Print:
Carregar...
Fernleihe:Fernleihe für die Fachinformationsdienste
Publicado em: Univ. [2006]
Em: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Ano: 2006, Volume: 48, Páginas: 5-24
Outras palavras-chave:B Velfærdsstat
B Gensidighed
B Ontologisk etik
Acesso em linha: Volltext (doi)
Volltext (kostenfrei)
Descrição
Resumo:Artiklen udvikler den danske velfærdsstats egenart baseret på en afkobling på det individuelle niveau af det finansielle grundlag og retten til ydelser i modsætning til andre velfærdsstaters anvendelse af mere eller mindre ækvivalent reciprocitet. Formålet er at give et bud på et muligt normativt grund­lag bag denne konstruktion. Hypotesen er, at en ontologisk baseret etik mod­svarer prototypens egenskaber. Videre udvikles spændingsforholdet mellem den heraf flydende værensordning og den enkeltes daglige gøren og laden. Bidraget afsluttes med en heuristisk refleksion over forholdet mellem velfærdsstaten som begreb og en almen religiøs dybdestruktur.
The contribution develops the specific character of the Danish welfare state based on a decoupling of the individual’s financial and other contributions from his or her rights to benefits. This characteristic is opposed to the more or less equivalent reciprocity marking most other welfare states. The objective is to unfold an ontological ethics as an interpretative frame for understanding the normative basis of the Danish prototype. The tension between the implied mode of being and the individuals’ daily doing is analysed. The contribution is concluded by a heuristic reflection on the relation between the mode of being and a general religious frame of reference.
ISSN:1904-8181
Obras secundárias:Enthalten in: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Persistent identifiers:DOI: 10.7146/rt.v0i48.1754