Historiske og teoretiske baggrunde for COVID-19-pandemiens påvirkning af den danske befolkning
Denne artikel præsenterer udsnit af den historiske og teoretiske baggrund for undersøgelsen af COVID-19 pandemiens indvirkning på danskernes religiøsitet. Vi har lagt vægt på fire nedlagspunkter, der hver på sin måde bidrager til at tegne et billede af den religions- og kulturhistoriske samt teoreti...
| Autores principales: | ; ; ; ; ; |
|---|---|
| Tipo de documento: | Electrónico Artículo |
| Lenguaje: | Dinamarqués |
| Verificar disponibilidad: | HBZ Gateway |
| Journals Online & Print: | Gargar...
|
| Fernleihe: | Fernleihe für die Fachinformationsdienste |
| Publicado: |
Univ.
2021
|
| En: |
Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Año: 2021, Volumen: 72, Páginas: 42-67 |
| (Cadenas de) Palabra clave estándar: | B
Dänemark
/ COVID-19
/ Pandemia
/ Religión
/ Muerte
/ Ciencias de la religión
|
| Clasificaciones IxTheo: | AA Ciencias de la religión AD Sociología de la religión CB Existencia cristiana KBE Escandinavia KDD Iglesia evangélica ZA Ciencias sociales |
| Otras palabras clave: | B
Conceptualisations of af-terlife in Danish Christianity
B Covid-19 B Existential psychologyand COVID-19 B Terror Management Theory (TMT) and COVID-19 B Thanatolology B Death in theories on religion |
| Acceso en línea: |
Volltext (kostenfrei) Volltext (kostenfrei) |
| Sumario: | Denne artikel præsenterer udsnit af den historiske og teoretiske baggrund for undersøgelsen af COVID-19 pandemiens indvirkning på danskernes religiøsitet. Vi har lagt vægt på fire nedlagspunkter, der hver på sin måde bidrager til at tegne et billede af den religions- og kulturhistoriske samt teoretiske kontekst. Først søger vi at indplacerer forestillingen om døden i forhold til en bred religions- og kulturhistorisk horisont. Fra den kristne traditions forankring i en begravelses- og senere helgenkult til udgrænsningen af begravelser fra kirkens rum; og den tidsvarende afmatning i religiøse efterlivsforestillingers kraft i moderne tid. Dette leder til en diskussion af to tidligere cases: Koleraen i 1853 og Den Spanske Syge i 1918-20, hvor epidemiens udbrud sættes i relation til forskellige reaktioner fra den Danske Folkekirke. Hernæst udvides vores spørgehorisont til de religionsvidenskabelige teorier om forholdet mellem religion, død og lidelse. Gennem en kort introduktion til centrale skikkelse i forskningshistoriens syn på særligt dødens rolle i fremkomsten af og opretholdelsen af religion, trækkes linjer frem mod moderne sociologiske og psykologiske teorier, der hver på sin måde har bidraget til undersøgelsens teoretiske fundament. Med henblik på at indfange religionens handlingsdimension diskuteres kort forskellige ritualteoriers relevans, før vi afslutningsvis opstiller de i alt 16 forskningsspørgsmål, der har informeret udarbejdelsen af den konkret spørgeskemaundersøgelse. |
|---|---|
| ISSN: | 1904-8181 |
| Obras secundarias: | Enthalten in: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
|
| Persistent identifiers: | DOI: 10.7146/rt.vi72.126500 |